NY TRÆNER: Serie 1 mandskabet henter ny træner
/i Bestyrelsen, ForsideSpot, Herre, Nyheder /af admin
Det er med stor glæde at vi i dag kan præsentere Kim Kristiansen som ny cheftræner på Bjerget for herrer serie 1.
Kim er ikke et helt ukendt ansigt da han tidligere har stået i spidsen for CIF’s førsthold i en periode som vel kun kan betegnes med et ord – succes. En sådan periode kunne vi godt tænke os igen og derfor har vi ageret meget hurtigt da det blev muligt at tilknytte ham CIF.
Vi har handlet meget hurtigt på et ekstremt svært marked og vi er særdeles godt tilfredse med at kunne præsentere en træner med de kompetencer som Kim besidder, både fagligt og menneskeligt – og det er ingen hemmelighed at vi ser Kim og CIF som et rigtigt godt match. – Niels Bonde, bestyrelsesmedlem
Kim kommer fra en stilling som U-træner i FC Skanderborg og er derudover igang med at erhverve sig A-licens inden for trænerfaget. Den erfaring han har fået siden han sidst var på bjerget skal bruges til at rykke truppen et niveau op således at vi hurtigst muligt kan vende tilbage til jyllandsserien.
Sidst du var i CIF havde i stor succes. Kan det gentage sig?
Nu blev det desværre til en nedrykning her i foråret og vi starter op i serie 1. Jeg synes CIF er en helt fantastisk klub med mange, ikke bare dygtige spilere, men også fantastiske mennesker omkring klubben og det gør, at der er potentiale for, at kunne lykkes med mange ting. Blandt andet at lave gode resultater. At vinde fodbold kampe. Jeg kommer ikke med en form for trylleformular, men jeg kommer med de ting som jeg kan byde ind med og som spillerne skal arbejde med og jeg vil arbejde hårdt og bruge masser af tid på, at vi lykkes. Men det er spillerne der skal træne, spille kampene, score mål, forsvare sig og lave det aller hårdeste arbejde. Hvis de er klar på, at det bliver hårdt, så kan vi udnytte potentialet der er i CIF. CIF er En lille klub med et godt setup og et fantastisk sammenhold. CIF er i mine øjne en lille perle i Århusiansk fodbold og det skal vi bygge videre på uden at fjerne de fantastiske værdier der findes Bjerget. – Kim Kristiansen
Vi byder Kim velkommen i klubben og håber på medvind til CIF og modvind og solskin i øjnene på vore modstandere.
FORZA CIF
CIF indkalder til Hovedgeneralforsamling
/i Bestyrelsen, Damer, ForsideSpot, Herre, Ikke kategoriseret, Nyheder, Oldboys, Ungdom /af adminDer har i mange år ikke været afholdt en hovedgeneralforsamling i CIF, men nu er der endelig indkaldt til et møde.
Det foregår Onsdag, den 12. maj 2016 i klubhuset Bodøvej 211 kl. 19.30
Situationen i hovedbestyrelsen har mildest talt været kaotisk det sidste stykke tid og vi glæder os derfor til at få et indblik i hele situationen og hvad det fremadrettet betyder for CIF Fodbold og ikke mindst CIF som forening.
Dagsorden: hovedgeneralforsamling2016
Opstart UNGDOM 2016
/i Bestyrelsen, Damer, Event, ForsideSpot, Herre, Nyheder, Oldboys, Ungdom /af adminSå forsøger vi igen på bjerget at samle ungdommen omkring Christiansbjerg til en gang fodbold. Vi håber der er rigtig mange piger og drenge som har lyst til at spille fodbold og vil derfor gerne invitere til
Ungdomsopstart torsdag d. 21/4 kl 17.00 det gælder piger og drenge mellem 5 og 10 år (u5-u10)
Vi ved godt vi er lidt sent ude, men håber I har tid og lyst til at drible med bolden på bjerget.
Er der spørgsmål vedrørende dagen osv. kan man henvende sig til ungdomsformand Tom Thyrring på Tlf: 5328 2226 eller
mail: tth@dlg.dk
Vi ses på bjerget
Vigtig info – Generalforsamling 2016
/i Bestyrelsen, Damer, Herre, Nyheder, Oldboys, Ungdom /af adminIndkaldelse til Generalforsamling I Christiansbjerg I.F. Fodboldafdeling,
OPDATERET: Torsdag den 25. februar 2016 i klubhuset kl. 19.30
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Afdelingens beretning
3. Regnskab 2015 / budget 2016 v/kasserer Henrik Petersen
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Uddeling af Villy Laursen pokal
9. Eventuelt
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være indsendt til torbenni@live.dk senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse
Vel mødt i klubhuset. Bestyrelsen
Info: Opstart 2016
/i Bestyrelsen, Damer, Herre, Nyheder, Oldboys /af adminStanderhejsning og suppe
Efter en periode uden bold er det igen blevet tid til at vise talentet frem.
Som så mange gange før vil der også i år være en fælles opstart med lidt spil på 2 mål og efterfølgende vanvittig varm suppe. Når varmen har indfundet sig i de frosne stænger vil trænerne og bestyrelsen byde velkommen og informere om forventninger og tiltag for den kommende sæson.
Senior Herre/Damer
Lørdag d. 13 februar kl 12.30 på bjerget. Omklædningsrum er åbne fra kl 12.
Tilmeld jer eventet her Opstart 2016 Facebook
så har vi en chance for at ramme nogenlunde rigtig med kødbollerne.
Oldboys
OldBoys opstart d. 31. januar kl. 10.00 – Der er holdtilmelding 02.02. 2016 på Sabro Kro.
Tak for i år – 2015
/i Bestyrelsen, Damer, Herre, Nyheder /af adminAfslutningsfest 2015
/i Damer, Event, Herre, Nyheder /af adminÅret går på held og sæsonen er snart slut…det skal selvfølgelig fejres!
Vi åbner op for dørene til klubhuset lørdag d. 7 november til et brag af en fest. Billig bar, pool, beerpong, dart, disko dasko og famous dancemoves – kort sagt, du kommer til at fortryde det hvis ikke du kommer med.
Gå ind på vores facebookside og meld dig til, så kan vi bedre holde styr på hvor meget mad og sprut der skal købes ind. https://www.facebook.com/events/895149973907431/
Vel mødt på Bjerget.
OB 60 vinder rækken!
/i Nyheder, Oldboys /af adminOB 60 har netop vundet rækken og fortsætter dermed den gode stime fra sidste år.
Der blev både leveret på og uden for banen.
CIF weekend lørdag d. 29
/i Damer, Event, Herre, Nyheder /af adminReserver lørdag d. 29 august og deltag i en kæmpe fodboldfest på bjerget!
Samtlige senior hold fra CIF spiller på hjemmebane lørdag d. 29/8. Netop derfor vil der være rig mulighed for at se en masse fede kampe med garanti for lækre detaljer og offensiv fodbold.
Tidligere har der i CIF’s historie været tradition for at afholde en turnering optil sæson start som gik under navnet CIF cup . Det vil vi nu forsøge at genskabe lidt af ved at lave lidt om på rammerne, men bibeholde essensen – fælleskabet og fodbold.
Der vil i løbet af weekenden blive spillet kampe fra formiddag til eftermiddag og lørdag aften disker vi op med en fest af de helt store i klubhuset. Der vil være mulighed for at dyste i ølbowling i gården, dyste på vores nye dartskive eller bare nyde en kold og høre smækker lækker musik. Alt sammen i CIF’s ånd!
Så kom op på CIF d. 29/8 og støt dine veninder/kammerater på CIF. Ja eller hvis du bare tilfældigvis har lyst til at se vanvittig flot fodbold.